Skærtorsdag og langfredag i Visborg og Skelund kirker

Skærtorsdag og langfredag i Visborg og Skelund kirker

Skærtorsdag og langfredag i Visborg og Skelund kirker

# Nyheder - Skelund og Visborg

Skærtorsdag og langfredag i Visborg og Skelund kirker

Skærtorsdag – nadvergudstjeneste og påskemåltid i Visborg

Skærtorsdag – den 17. april kl. 17.00 – handler om Jesu sidste påskemåltid med sine disciple og om den første nadver, hvor han deler brødet og vinen med dem for at vise, at han giver sig selv for vores skyld.

Vi holder først gudstjeneste samlet om nadveren i kirken. Derefter indtager vi i sognehuset sammen et påskemåltid, der vil minde om det, Jesus og disciplene indtog denne aften.

Deltagelse i måltidet er gratis, og alle er velkomne, men tilmelding er nødvendig senest mandag den 14. april til Henny Mikkelsen på mail hennymik50@gmail.com eller tlf. 5122 3358.

Langfredag – liturgisk gudstjeneste i Skelund

Den 18. april kl. 9.30 er der liturgisk langfredagsgudstjeneste i Skelund kirke, dvs. en gudstjeneste uden prædiken og nadver, og hvor lysene ikke tændes på alteret.

I stedet præges gudstjenesten af oplæsning af udvalgte afsnit af evangeliernes fremstilling af Jesu lidelseshistorie og af masser af musik – fællessalmer, gamle og nye salmer sunget som solo eller trio af Rikke Hofman, Anders Lillebæk Jacobsen og Pia Helt og orgelstykker, som sidstnævnte spiller.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed