Fælles nyheder fra menighedsrådene i Als og Øster Hurup

Fælles nyheder fra menighedsrådene i Als og Øster Hurup

Fælles nyheder fra menighedsrådene i Als og Øster Hurup

# Nyheder - Als og Øster Hurup

Fælles nyheder fra menighedsrådene i Als og Øster Hurup

I september måned var der valg til Hadsund Provsti - som består af 11 sogne nord for Mariagerfjord.

Fra Øster Hurup Menighedsråd blev Inge Østergaard valgt ind i Provstiudvalget. Det er Inges anden periode. Hver periode er på 3 år. Fra Als Menighedsråd blev Ole Bressendorf valgt ind i Provstiudvalget - det er Oles anden periode. Endvidere blev Ole også valgt ind i Aalborg Stiftsråd.

Virkeligt flot at Inge og Ole, der udover deres frivillige arbejde i menighedsrådene også tager en tørn i Hadsund Provsti og Aalborg Stiftsrådet, så vi altid er opdateret på, hvad der sker i og omkring den Danske Folkekirke.

Jens Laurits Pedersen, der stoppede i Als Menighedsråd sidste år - efter 12 år - stopper ligeledes i provstiudvalget efter 8 år (de sidste 4 år som formand). Tusind tak til Jens Laurits for hans indsats både i Als menighedsrådet og i Provstiudvalget!

Als og Øster Hurup menighedsråd ønsker alle en glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår. Samtidig vil vi gerne sige alle de frivillige en stor tak for jeres hjælp i året, der rinder ud. Det betyder meget for os.

Kunst i Sognegården

I december måned er det Galleri Bente Fisker, fra Øster Hurup, der udstiller i Sognegården. Bente Fisker beskriver sine stilarter spændende fra naturalistisk til moderne og abstrakt kunst. Malerierne er alle udført i en kreativ og eksperimenterende proces med skiftende teknikker og er hovedsageligt udført i olie på lærred.

Kig forbi Sognegården, som normalt er åben i hverdagene fra 8 - 15 og oplev selv Bentes smukke værker - som naturligvis er til salg.

Så er der lyd på!

I begge kirker er der nu lavet mikrofonanlæg, som er indstillet til hver enkelt bruger: de enkelte præster, kirkesangere, til foredrag m.v. Det har længe været et ønske, og nu skulle der være meget bedre mulighed for at høre, hvad der bliver sagt eller sunget.

Nyt bladformat

Den opmærksomme læser har nok bemærket, at kirkebladet udkommer i nyt format denne gang. Vi ønsker at gøre det mere brugervenligt og spændende at læse. Håber det falder i læsernes smag.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed