Fælles nyt fra Als og Øster Hurup menighedsråd

Fælles nyt fra Als og Øster Hurup menighedsråd

Fælles nyt fra Als og Øster Hurup menighedsråd

# Nyheder - Als og Øster Hurup

Fælles nyt fra Als og Øster Hurup menighedsråd

Et år er gået med den nye Sognegård

Tiden flyver af sted, og pludselig er der gået et år, siden vi kunne indvie vores nye Sognegård. Som alle kan huske, var der et langt tilløb med mange forhindringer, inden byggeriet kom i gang, og vi i 2025 endelig kunne tage den i brug.

Hvordan er det første år så gået? Ja, man kan nok undres over, hvordan vi tidligere har klaret os uden Sognegården og kunnet "nøjes" med den tidligere sognegård.

Svaret er måske, at man indretter og tilretter sig efter de fysiske rammer, man har.

Når det så er sagt, kan vi kun sige, at de, der for en del år siden i de to menighedsråd blev enige om, at der skulle bygges en ny sognegård, så helt rigtigt.

Den nye Sognegård bliver bare brugt. Der er daglige aktiviteter i sognegården, og der er næsten altid mennesker i den, som har gang i en eller anden aktivitet. Dagligt er der folk på kontorerne, og i ugens løb er der Tirsdagsfamilie, konfirmandundervisning, pensionistforening, foredrag og aktiviteter i forbindelse med kirkelige handlinger.

Som menighedsråd er det en fornøjelse at se omfanget af aktiviteter, og at sognegården bliver brugt. Så de ord, biskoppen brugte ved indvielsen: "Brug den og slid den – det er derfor, den er blevet bygget", har alle I, der bruger den, levet op til!

Kunst i Sognegården

Det er kunstner Eva Christensen, der bliver den næste udstiller i sognegården.

Eva Christensen fortæller om sig selv:

"Efter uddannelsen som håndarbejdslærer og flere kurser på kunstskolen i Aalborg, hvor arbejdet med farver og teknikker gav mig redskaber til at udtrykke mig kreativt, begyndte jeg at arbejde seriøst med maleriet.

Jeg fandt frem til, at det var de dæmpede jordfarver samt diffuse og enkle udtryk, der gengav følelsen af ro og ensomhed, som jeg gerne vil udtrykke. Jeg vil gerne, at folk finder hvile og afslappethed ved at se mine billeder, især mine malerier af får.

I mine motiver af fugle og okser er det energien og kraften, jeg udtrykker, uden at det bliver for uroligt og forvirrende. Det er især i den nordiske natur og landskabet, jeg finder inspiration til mine malerier. Det er lyset og atmosfæren, som inspirerer mig."

Eva Christensen udstiller i sognegården i juli, august og september, og udstillingen kan ses alle hverdage fra kl. 9.00-15.00.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed