Et af de mest spillede teaterstykker og en af de mest elskede julefortællinger i Danmark er Jul i Nøddebo Præstegaard. Oprindeligt var det en roman, som blev til et teaterstykke og senere en film, som findes i flere udgaver, og som man ofte kan se i fjernsynet i løbet af december måned. Er man en rigtig Jul i Nøddebo Præstegaard fan, så har man sin yndlingsversion, enten den fra 1934 eller den fra 1974, som begge er med populære og folkekære skuespillere fra netop de år.  Hvis man ser filmene, så skildrer de den mest idylliske jul med sneklædt landskab, en hyggelig præstegård og en hjertevarm og folkelig præst, der med åbne arme og sang byder sine gæster velkommen. Alt er holdt i en let og humoristisk tone, dog sniger alvoren sig også ind nogle gange, blandt andet da pastor Blicher må konstatere, at menigheden måske ikke er så stor længere, som den har været.

Jeg kan godt forstå, at Jul i Nøddebo Præstegaard har været populær gennem årene, ja den stammer oprindeligt helt tilbage fra 1860`erne, og jeg holder også selv meget af den, fordi den skildrer alt det, som vi forbinder med julen: hygge, varme, traditioner, hjerterum og overskud. Men, og det ved vi jo også godt alle sammen, julen er også andet og mere end det. Det hele startede i en stald i Bethlehem. Der kom Gud til os i skikkelse af et nyfødt barn. Et spædbarn midt i en travl verden, hvor der ikke var plads i herberget. Gud blev menneske og valgte at dele vores livsvilkår, glæder og sorger. Og netop både glæder og sorger hører med til julen. Det er, som om alting bliver forstærket, når juletiden nærmer sig, både glæden og sorgen. Glæden ved at skulle være sammen med dem man holder af, alle juleforberedelserne som man kan hygge sig med. Sorgen bliver også mere tydelig. At der er nogen, som vi har mistet, og ikke længere er i vores liv. Og selvom Jul i Nøddebo Præstegaard emmer af idyl, så får den også det med, at julen kan være en svær tid, og at vi særligt skal huske på dem, som har ekstra brug for kærlighed og omsorg.

For helt overordnet så er julen budskabet om, at der er plads til alle – både de glade og de sorgfulde –, for som vi læser det i juleevangeliet, så forkynder englen et budskab for de fattige hyrder om, at glæden skal være for hele folket. Det er den glæde, som vi fejrer jul på, og grunden til, at vi lægger gaver under træet. Julen giver os håb, den viser os, at der er lys i mørket, den viser os, at det ikke er os, der skal finde vejen til Gud – men Gud, der finder vejen til os. 

 Sognepræst Jannie Nedergård Fries