23/10/2026 0 Kommentarer
Julekoncert med Cæciliakoret i Visborg kirke
Julekoncert med Cæciliakoret i Visborg kirke
# Nyheder - Visborg Kirke

Julekoncert med Cæciliakoret i Visborg kirke
Søndag den 22. november kl. 19.00 er der mulighed for at høre masser af velklingende julemusik i Visborg kirke, når vi får fint besøg af Cæciliakoret fra Aarhus. På programmet står korværker af blandt andre Palestrina, J.S. Bach, Verdi og Britten samt Christmas Carols og julesalmer.
Cæciliakoret – der er opkaldt efter Sankt Cecilie, hvis dag netop er 22. november! – blev startet i 1975. Det er et klassisk, blandet kor med cirka 40 sangere og har udøvet en omfattende koncertvirksomhed i form af egne a cappella-koncerter samt medvirken ved flere af Aarhus Symfoniorkesters koncerter. Koret har også medvirket ved koncerter i udlandet, for eksempel Verdis Requiem i Berliner Philharmonie i 2024 og senest Schuberts Messe i Wiener Musikverein i 2025.
Korets dirigent er Michael Deltchev, der er født og opvokset i Bulgarien, men har boet i Danmark siden 1990. Han blev uddannet blandt andet i Bulgarien og er en meget efterspurgt kordirigent. Michael Deltchev leder i dag flere kor og er jævnligt gæstedirigent for kor i udlandet. Han har modtaget flere internationale priser.
Koncerten er en velgørenhedskoncert, og hele indtægten, 100 kr. per deltager, går ubeskåret til BROEN Mariagerfjord. BROEN er en forening, der har som formål at støtte socialt udsatte børn og unge med kontingenter og udstyr til idræt, spejder, musik eller andre fritidsaktiviteter, så de på lige fod med alle andre børn har mulighed for at dyrke fritidsinteresser.
Man tilmelder sig på mail til kathrinevangodt@gmail.com og betaler 100 kr. per person på MobilePay 319157 (skriv ”julekoncert” i kommentarfeltet) eller kontant ved indgangen.
Kommentarer