Nyt fra Als menighedsråd

Nyt fra Als menighedsråd

Nyt fra Als menighedsråd

# Nyheder - Als Kirke

Nyt fra Als menighedsråd

Efter næsten 15 år er de gamle højtalere m.m. nu erstattet af et nyt lydanlæg, så nu kan man, også på bagerste kirkebænk og ved en fuld kirke, bogstaveligt talt høre, hvad præsten prædiker, hvilket alle de feststemte og glade kirkegængere kunne bekræfte til juleaftensgudstjenesten i Als Kirke.

Als Kirke er kendt for sit rige musikliv, der ikke kun omfatter Als og Øster Hurup kirkers kirkekor, men også mange andre musikarrangementer, hvor både kirkens egen organist og kirkesanger deltager, men ofte også med deltagelse af eksterne musikere. Indimellem afholdes der også foredrag i kirken, hvor udbyttet naturligvis skal være lige stort, uanset hvor man sidder i kirken eller sågar, hvis man står ude i våbenhuset, for det nye lydanlæg består nemlig også af en ekstern højtaler, der f.eks. kan placeres i våbenhuset.

Ifm. arrangementer, der omfatter flere sangere, kan anlægget ydermere suppleres med en mixer og fire ekstra mikrofoner, så både præst, organist, egen kirkesanger og de til lejligheden indbudte eksterne sangere fuldt ud ”kan komme til orde”.

Så mød op i Als Kirke og ved ”selv-hør” nyd Ibens prædikener, Mimis musik og Tines sang, for de glæder sig alle sammen over den gode lyd og de muligheder, som det nye lydanlæg giver.

Vi har i Als menighedsråd lavet et nyt flagregulativ, for faste flagdage og officielle flagdage. Da det ikke er alle dage, at Jette eller Kaja  er på arbejde – har vi fået hjælp af Bent Gade, som hjælper, når der er behov for det. Bent er også stedfortræder i Als menighedsråd. 

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed