Nyt fra Als og Øster Hurup menighedsråd

Nyt fra Als og Øster Hurup menighedsråd

Nyt fra Als og Øster Hurup menighedsråd

# Nyheder - Als og Øster Hurup

Nyt fra Als og Øster Hurup menighedsråd

Vi har desværre stadig ikke fået ansat en ny præst. Vi har den 18. februar møde om forhåbentlig nogle gode ansøgninger, så vi kan få ansat den præst, vi mangler. Vores 2 sognepræster får heldigvis lidt midlertidig hjælp af forskellige emerituspræster, der dækker de gudstjenester, den nye præst skulle have varetaget.

Vi værdsætter frivillighed højt! Derfor er det med glæde, at vi kunne samle 12 frivillige til at ompolstre stole i menighedshuset, som skal med op i den nye sognegård. De frivillige arbejdede 2 dage lige efter nytår.

Nogle andre frivillige klippede hækken ved den nye sognegård op mod kirkediget. Den er blevet skåret godt ned, så den forhåbentlig skyder flot fra bunden igen.

Sognegård

Vi havde satset på at Sognegården stod færdig til jul, men det nåede vi ikke trods ihærdig indsats. Derfor blev der i december lavet en ny tidsplan, som er blevet flot overholdt. Vi kan i skrivende stund fortælle, at alle håndværkere er 80-90% færdige.  Der er nu køkken, lofter og lys. Der er fliser i badeværelser og køkken. Ligeledes er der lagt fliser udenfor. Der er malet og ventilationen er ordnet.

Det, vi mangler, er spartling af gulve og nedlægning af linoleum, som skal komme som det sidste.  Vi regner med at være klar til indflytning i uge 7.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed