28/02/2026 0 Kommentarer
Nyt fra Øster Hurup menighedsråd
Nyt fra Øster Hurup menighedsråd
# Nyheder - Øster Hurup Kirke

Nyt fra Øster Hurup menighedsråd
Vi er ofte rigtig mange i kirke og har brug for siddepladser. Vi har haft ekstra skamler, men for at sige det, som det er, er de rigtig dårlige at sidde på. Vi har derfor valgt at købe klapstole, som ekstra siddepladser. Vi glæder os til at stolene skal i brug!
I har hørt om den besværlige vej med at få lov til, at få glaskunst i korets vinduer. Som en glædelig julegave fik vi af Provsti, Stift, Nationalmuseet, den kongelige bygningsinspektør og Akademirådets Udvalg for Kirkekunst, lov til at gå videre med projektet. Dog med det forbehold, at vi selv og med fonde dækker udgifterne.
Som en sjov ting kan vi nævne, at Ekstra Bladet ville have en beskrivelse af tyveriet af vores pengeskab med altersølv og kalk. Det er sendt til dem. Dejligt at politiet fangede tyvene og vi fik vores altersølv tilbage.
Menighedsrådet i Øster Hurup har altid støttet op om Borgerforeningens affaldsindsamling. Det bliver den 19. april kl. 10.00. Borgerforeningen giver pølser og brød efter indsamlingen. Vel mødt til alle, der nyder en ren by.
Kommentarer