27/05/2025 0 Kommentarer
Sikke en oplevelse ved koncert i Als Kirke d. 26. marts!
Sikke en oplevelse ved koncert i Als Kirke d. 26. marts!
# Nyheder - Als Kirke

Sikke en oplevelse ved koncert i Als Kirke d. 26. marts!
Asta, Olivia og Selma – Mimi Barkmanns tre døtre – har fået musikken ind med modermælken – eller måske rettere; ind gennem navlestrengen! Fra de var helt små, har de sunget, leget og øvet sig til en fabelagtig musikalitet, som de berigede de ca. 170 koncertgæster med.
Pigernes smukke, lyse stemmer smøg sig under kirkens hvælvinger, ind gennem øregangene og direkte ind i hjerterne hos alle ved en vidunderlig forårskoncert i Als kirke d. 26. marts 2025.
Aftenens alsidige musikalske program blev krydret med fortællinger og sjove anekdoter fra opvæksten i en musikalsk familie.
De smukke sangstemmer blev akkompagneret af Mimi på flygel og orgel, og derudover var Jeppe Barkmann, Frederik Langhave og Tine Ohrt med som gæstesolister.
Efter den skønne koncert, kunne vi nyde en kop kaffe og Lillys fantastiske brunsviger.
Tak for en dejlig aften!
Kommentarer