28/02/2026 0 Kommentarer
Vandring og varme hveder
Vandring og varme hveder
# Nyheder - Fælles

Vandring og varme hveder
Torsdag den 30. april – aftenen før den forgangne storebededag – er der kirkevandring mellem Skelund og Visborg kirker.
Det vil være muligt at parkere ved Visborg kirke og blive fragtet til Skelund kirke i bus (afgang fra Visborg kl. 18.15). I Skelund begynder vi i kirken kl. 18.30 med en kort andagt, hvorefter vi vil begive os på vej.
Vandreturen går mellem nyudsprungne træer og anemonedækket skovbund. Ruten er ca. 6 km, og vi regner med at det tager cirka halvanden time, inden vi skal slappe af i Visborg sognehus med snak og varme hveder.
Ruten er ad stier og skovveje og ikke egnet for gangbesværede, men man er velkommen til blot at deltage i andagten i kirken og de varme hveder i sognehuset.
Turen er arrangeret af de fire menighedsråd i Skelund, Visborg, Als og Øster Hurup.
Alle er velkomne til at deltage!
Kommentarer